Kategorier
Annonce

3 geniale ting til vinter til din baby

Der går ikke længe, før vinteren banker på døren. Det betyder så også, at det snart bliver koldt, og at der er behov for varmt tøj til den lille. Men hvad skal man have til en lille guldklump? Hvad er et musthave? Vi har lavet en liste over ting, som du ikke kan undvære, når først du har købt det og taget det i brug.

Det er ikke billigt at have en lille bebs. Særligt ikke når sommer bliver til efterår, efterår til vinter og vinter til forår. Det er meget forskelligt tøj, der skal bruges for at imødekomme de forskellige temperaturer. Så hvad er lige godt at have? Hvad er så genialt, at du bare må have det til din lille guldklump? 

1. Voksipose

Det første er en voksipose. Det er en form for kørepose, der kan bruges til at varme den lille. Det er genialt til de meget kølige morgener, dage eller aftener, hvor det ellers kan være svært at holde den lille varm. Men den er også rigtig god som en sovepose. 

Er du smart, køber du samtidig også en bæreplade, som passer til voksiposen. For så kan du ret nemt løfte den lille op af barnevognen. 

Om sommeren kan du bruge den som et underlag til at have baby liggende på græsset eller terrassen. Så samler den ikke støv og har stadig en skøn funktion. 

2. Sovedragt

Vi bliver lige lidt i soveuniverset. For er der noget, der er smart, så er det en sovedragt. De kan fås i forskellige varianter – men også i tyk uld til vinter. Har du ikke mulighed for at slæbe en tyk dyne med til barnevognen, kan du i stedet kombinere en tyk sovedragt med en tyndere dyne eller et varmt tæppe. Det holder den lille varm samtidig med, at du sparer lidt på pladsen. Den er også meget nem at komme ind og ud af!

3. Termoflaske

Du kommer til at elske at have en termoflaske. Selvom det måske synes som en mindre og lidt ubetydelig ting, så gør det en kæmpe forskel for, hvordan det er at være afsted på tur om vinteren. Den kan holde vandet til modermælkserstatningen varm eller vand til grød for den sags skyld. Det er helt igennem fantastisk og nemt at have mad med på tur, når man har en termoflaske. Det er altid rart at have et par stykker stående, så du kan have en del med dig eller være sikker på, at der altid er én, der er ren og klar. 

Vi håber, du er blevet bare en lille smule inspireret til vinterens aktiviteter med den lille!

Kategorier
Annonce

Børnefamilie: kom afsted på eventyr

Måske elskede I før I fik børn at tage på tur i weekenden, eller måske en lang gåtur om eftermiddagen. Det kan det travle liv som børnefamilie godt gøre mere besværligt, men ikke mindre skønt. Det kan rent faktisk være enormt givende at tage på tur sammen som familie

Køb det rigtige udstyr

Men hvordan gør man det, når der er en eller flere små størrelser med? En vigtig ting er at sætte forventningerne ned. Det bliver ikke lige som en tur uden børnene, men det kan noget helt andet. I kan for eksempel vise barnet eller børnene jeres yndlingssteder.

En anden vigtig ting er at købe det rigtige udstyr. Det kan gøre turen nemmere og mere bekvemmelig for alle. Her er det, hvis I lige er blevet forældre, uundværligt med praktiske barnevogne. En barnevogn sørger for, at jeres barn ligger trygt og godt, men den kan også bruges til opbevaring af alt, hvad man skal have med så småbørnsforældre.


Start et eventyr i dag

Der gemmer sig en masse eventyr lige uden for døren. Måske det næste eventyr skal være en tur ned i en nærliggende skov eller gågade? Det behøver ikke at være de lange, vilde ture, der skaber eventyrs-følelsen og husk, at det med små børn alt sammen er store eventyr.

Det kan måske hjælpe jer at pakke en taske i god tid, skrive en liste over det, I skal huske eller lave en aftale med andre småbørnsforældre. Det kan være de mindste ting, der kan hjælpe til at motivere jeres næste eventyr.

Alle skal starte et sted

Det kan virke skræmmende og uoverskueligt for mange, at komme ud ad døren hele familien. For hvad hvis babyen skriger, eller barnet ikke vil sove? Der er mange overvejelser omkring det. Men derfor er det også vigtigt, at I sænker forventningerne og klarer det hele i et tempo, der passer til jeres og barnet eller børnenes behov.

Start med de helt små udflugter, så I kan vænne jer til at være afsted, og hvis I får behov for at tage hjem, er der ingen skam i det. Det handler bare om at komme afsted og opleve mere og mere af verden sammen. Og alle skal starte et sted.

Kategorier
Annonce

Sådan undgår du, at hunden bliver jaloux på baby

Når familiens førstefødte melder sin ankomst, kan det være svært for en hund at forstå, at den ikke længere er hovedperson og den, som alle gerne vil lege og kæle med. Det kan føre til ærgerlige situationer, og dem bør man både for sin egen og babys skyld, men ikke mindst for hundens, søge at undgå. Det ser vi nærmere på her, så læs med og få gode råd til at undgå, at din hund bliver jaloux på din baby. 

Også katte kan blive misundelige på en lille ny baby, som tager al den opmærksomhed, man selv var vant til at få, men fænomenet ses altså i højere grad hos hunde. Det gælder alle typer af hunde og er altså ikke begrænset til en bestemt race eller størrelse. 

Giv hunden opmærksomhed 

Når man får et barn, er det naturligvis det, der skal prioriteres, men her er det vigtigt, at man ikke fuldstændigt glemmer sit pelsede familiemedlem, som man før babys ankomst var så glad for. Sørg derfor for stadig at give hunden opmærksomhed, så den ved, at den stadig betyder noget. Her kan man eventuelt købe sig til lidt goodwill med foderet First Buddy, som mange hunde er glade for. 

Ekstra lækkert foder er dog ikke nok, for det er opmærksomheden, der er særlig vigtig for hunden. Ligesom mennesker har den brug for at vide, at den er elsket, og at dens familie gider den. Sørg derfor for at inddrage den ved eksempelvis at have den liggende ved siden af, når baby ammes, så den føler, den er med, eller tag den med, når du går tur med barnevognen. 

Selvom tiden skal udnyttes maksimalt, når baby sover, er det altså også her, der er en mulighed for at give din hund lidt ekstra kærlighed i form at kælen og legen. 

Kategorier
diverse

Den perfekte bolig til familieforøgelse

Når man går fra to til at blive flere, så er der en del hensyn, der skal tages i forbindelse med bolig. Her kan du læse mere om, hvad I skal tænke over, når I skal finde den perfekte bolig til familieforøgelse. 

Tænk på fremtiden

Når man skal finde den perfekte bolig til familieforøgelse, så handler det om at tænke på fremtiden, men hvor langt ud i fremtiden, skal man egentlig tænke? Det ville jo være irriterende at skulle flytte om nogle få år igen. Derfor skal du tænke på, at den lille, kan blive til flere små og at de på et tidspunkt, har brug for mere plads. dette skal man tænke over, når man skal vælge antal værelser. Det er også en god ide at planlægge for fremtidigt privatliv, og finde en planløsning, der tilrettelægger for dette, både for jer og jeres børn. Det er jo desværre ikke sådan, at de bliver børn for altid, og dermed skal man også sørge for at planlægge ind, at børn på et tidspunkt bliver teenagere, og efter al sandsynlighed, gerne vil være mere for sig selv og have nok plads.

Her kan du læse mere om, hvordan I går frem i jagten på drømmeboligen.

Kategorier
diverse

Vær opmærksom når du handler online

Som nybagte forældre kan man få lyst til at købe det fineste mærketøj til det nye familiemedlem, og den bedste måde at gøre det på, er igennem online handel. Der er alligevel nogen ting du skal være opmærksom på, når du handler online. 

Undgå at købe kopivarer online

Danskerne køber flere og flere varer online. Det er selvfølgelig ikke uden grund, da netbutikkerne kan tilbyde billigere varer en butikkerne, et større udvalg og selvfølgelig bekvemmeligheden ved at sidde hjemme i sin egen sofa, mens man shopper løs. Som nybagte forældre har man travelt, hverdagen styres af en lille baby, og det kan være svært at finde tiden til at gå rundt i fysiske butikker. Det er derfor oplagt at man bruger tid på online handel, når den lille får en middagslur. Hvis du bruger tid, så kan du helt sikker spare nogle penge på at finde de bedst online tilbud. I dag kan du købe alt af babyudstyr og mærkevaretøj til den lille, på netbutikkerne.

Du kan handle online både i danske butikker, og butikker fra andre dele af verden. Hvis du har lyst til at den lille nye skal klædes op i mærkevaretøj, så skal du være sikker på at du ikke lader dig friste af de opsigtsvækkende lave priser. Ofte kan de bedste tilbud, simpelthen være for gode. Hvis du er så uheldig at købe kopivarer, så kan det blive en dyrekøbt erfaring. Husk derfor altid at du undersøger om varen har en varemærkeregistrering.

Det kan være svært at vurdere om en vare er kopi når man handler online, det er derfor en god ide at du også kigger nærmere på brugeranmeldelser, og andre kunders erfaringer med lige præcis den hjemmeside, inden du køber ind. Siden kopivarer er ulovlig i Danmark, kan du nemlig risikere at varen bliver stoppet i tolden, og pengene dermed er tabt.